Online DM Poker 2018

Online DM i poker 2018 blev afholdt fra d. 2. til d. 9. april, hvor turneringen blev fordelt over 10 events. Hos Danske Spil kørte de med en rangliste, hvor den der samlet set var bedst over alle 10 turneringer, ville få en plads på pokerchefernes tur til Las Vegas.

Vindere af DM Poker

Vinderen af DM ranglisten blev ingen ringere end “Spanskeild” der til dagligt går under navnet Ronni Borg. Ronni Borg er et ganske kendt navn i det danske pokermiljø, selvom danskeren i løbet af de seneste år har været bosat i Rumænien.

Ronni Borg fik flere gode placeringer i løbet af de 10 events der kørte under online DM i poker, men det var især sejren i high-roller turneringen med et buy-in på $550, der sikrede Ronni den gode placering.

Hvis vi for en kort stund vender blikket væk fra ranglisten og kigger på de 10 events, så startede hele DM i online poker ud med en sejr til SpjaldJB, der vandt $108 PKO turneringen.

Vinderen af main-event blev Søren Smith Hansen, der foruden den flotte og prestigefyldte titel som Danmarks bedste online pokerspiller, også kunne hive over 60.000 kr. hjem i præmiepenge.

DM i poker 2018 var en stor succes for Danske Spil, der på forhånd havde garanteret intet mindre end $100.000 i præmiepenge. Muligheden for at blive danmarksmester er stadig til stede, denne gang er det dog som hold, da Danske Spil i øjeblikket er ved at afvikle Online DM i poker for hold.